Kære alle
Det er med den største sorg, at vi må fortælle, at vores elskede søn og bror er død natten til lørdag den 14. januar 2023. Casper kæmpede en lang og sej kamp igennem 14 måneder mod en hæslig cancertype.
Den 5. januar gav lægerne ham besked om, at behandlingsmulighederne i Danmark var udtømte og at de to behandlingsforsøg vi havde sat vores lid til alligevel, ikke var relevante.
Casper påbegyndte herefter en alternativ behandlingsform, som dog også bliver anvendt som understøttende cancerbehandling i USA. Desværre nåede behandlingen ikke at have nok effekt.
Caspers tilstand blev markant forværret sidst på ugen, og han var omgivet af sine nærmeste til det sidste.
Casper fik heldigvis muligheden for at sige farvel til en stor del af dem, der blev betød allermest for ham.
Onsdag samlede han de sidste kræfter og så fodbold med tre kammerater og sine brødre, det var næsten som i gamle dage. Der blev også talt om den fodboldkamp, som er arrangeret af HI og B73 den 28. januar 2023. Casper var meget stolt over at samle to så rivaliserende klubber, som ellers nyder at drille hinanden. Han håbede at kunne deltage i arrangementet, og jokede med at han eventuelt 15 minutter før tid kunne blive skiftet ind og lave en kasse. Det blev desværre ikke muligt.
Vi har fået oplyst af HI og B73 at arrangementet i stedet bliver afviklet til minde om Casper, og at donationer i denne forbindelse vil blive tildelt Fighter1310.
Overskydende formue fra indsamlingen vil blive fordelt med 1/3 til Kræftens bekæmpelse og 2/3 til Caspers 2-årige søn, Hector. Der vil senere blive lagt regnskab op.
Fra familiens side sender vi den største tak til alle som har bidraget til, at vi kunne give Casper håbet om, at der var en chance, og at ingen af os opgav ham på noget tidspunkt.
Farvel Casper, vi savner dig allerede, og vi ses på den anden side.
Kærlig hilsen
Mor, far, Nicolai og Frederik
Casper blev ramt af cancer i november 2021.
Nu er behandlingsmulighederne i Danmark ved at være udtømte. Vi pårørende vil naturligvis have, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres. Det er imidlertid ikke den oplevelse vi sidder tilbage med. Det er mere end en gang, at vi har undret os over at forglemmelser, træge processer, lange ventetider og manglende kommunikation afdelinger imellem kan blive issues, som en dødssyg patient også skal forholde sig til.
Vi vil dog alligevel godt takke de ildsjæle blandt læger og andet sygehuspersonale, som vi trods alt også er stødt på i forløbet.
Sygdommen og ikke mindst forløbet tærer enormt hårdt på Casper, og det ser svært ud.
Han kæmper som en bjørn for at kunne være sammen med sin lille søn og sin hustru, så længe det overhovedet er muligt.
Casper nægter at give op. Det er ikke altid samme indstilling, vi oplever at sundhedspersonalet på tværs af afdelinger går ind i det med.
Lægerne informerer selv om, at patienten skal være ekstra opmærksom på feber, pludselige smerter og forværring af den almene tilstand. Casper har i flere situationer, når han har henvendt sig med ovenstående symptomer oplevet, at meldingen har været
”det er nok ikke noget", hvorefter at komplikationer har forværret hans tilstand markant.
Casper har selv måtte foreslå udredningsmetoder, som hurtigt kunne vise, hvad der var galt, og at der skulle sættes hurtigt ind.
Det er mildt sagt frustrerende at opleve, at der ikke reageres i tide på de tilstødende komplikationer, som alle er enige om kan optræde i forbindelse med behandling af et cancerforløb.
I efteråret 2022 fik vi oplyst, at der var behandlingsforsøg i Danmark, der specifikt gik på Caspers cancer-type. Dog var der aktuelt ikke plads i forsøget. Vi fik også oplyst, at der var behandlingsforsøg i udlandet.
5. januar 2023 fik vi en ny melding om, at hverken behandlingsforsøget på Herlev Hospital eller den i udlandet var relevant for Casper.
Traditionelle tilgange (typisk kemobehandlinger) samt den behandling, der var rettet mod Caspers specielle mutation, har ikke haft effekt.
Aktuelt behander det danske sygehusvæsen således ikke længere Caspers cancersygdom.
Vi er derfor som familie selv nødt til at tage affære. Arbejdet med at afsøge behandlingsmuligheder pågår, og der er også taget initiativer, så Casper nu er kommet i gang med alternative behandlinger.
Disse alternative behandlinger er ikke noget det danske sundhedsvæsen finansierer, hvorfor vi selv er nødsaget til at lave denne indsamling.
Indsamlingen er med et brændende ønske og håb om at Casper kan være hos os og med sin lille familie i længere tid end hvad lægerne siger. Bliver dette ikke udfaldet, så går beløbet til Caspers søn, Hector og Kræftens Bekæmpelse, så vi minimerer at andre skal stå i samme situation som Casper.
Det er muligt at støtte Caspers kamp på Fighter1310s konto via MobilePay: 402525.
Vi håber af hele vores hjerte, at I vil støtte op omkring Casper.
Alt tegnede lyst
2020 var på mange områder et skelsættende år for familien.
I marts måned startede Casper i nyt drømmejob som projektleder hos Tscherning Beton A/S.
Spændende og med mange udfordrende opgaver ude i fremtiden. Den 18. september 2020 kom Casper
og Karolines søn, Hector, til verden. En familie var skabt og der blev lagt planer i det lille hjem om,
hvordan den nære fremtid skulle forme sig.
Karoline skulle efter barsel færdiggøre sit studie. Men med en mindre opsparing var der
alligevel mulighed for at kigge efter en bolig, som givetvis skulle renoveres, men som alt andet lige
ville være et projekt, som Casper med sin tømrerbaggrund burde kunne realisere.
Husejer
I sommeren 2021 fik familien nøglerne til et hus i Ålsgårde tæt på skov og vand. Ved første øjekast
en overkommelig opgave, men efter overtagelsen skulle det vise sig, at der var indtil flere
udfordringer med huset, som krævede øjeblikkelig handling.
Med en baby og et krævende job tog Casper arbejdshandskerne på med mange og ganske lange
arbejdsdage 7 dage om ugen og 15 timer i døgnet. Indflytningen skulle nemlig ske senest 31.
oktober 2021.
I takt med at deadline nærmede sig, kunne omgivelserne se, at kiloene raslede af Casper, og han
begyndte at se mere og mere medtaget ud. Casper slog det selv hen med, at det måtte skyldes de
mange, lange tunge og krævende arbejdsdage, og at det jo heldigvis snart var overstået. Familien
rykkede ind i huset på den allersidste dag i måneden. Et hus som var delvist beboeligt, men med et
håb og forventning om, at det kunne færdiggøres i løbet af kort tid.
Alvorligt syg
Efter 10 dage i de nye omgivelser, så slog Karoline i bordet og bad Casper om at gå til lægen.
Casper havde været utilpas længe med tiltagende stærke smerter i maveregionen.
Med mistanke om betændelse i galdevejene skulle Casper scannes. Vi var alle bekymrede, men en
hurtig sms fra Casper fra sygehuset gjorde at vi fik pulsen ned. Alt så tilsyneladende ok ud, og ville
kunne klares medicinsk.
20 minutter efter sms modtog vi så et opkald fra Casper om, at sygehuspersonalet havde ændret
opfattelse. Han havde med overvejende sandsynlighed fået cancer. De kommende dage skulle vise
hvor, hvor meget og hvilken "type". Sidstnævnte havde ikke vores store opmærksomhed, da der var
mere end rigeligt at bekymre sig om. Desværre har det vist sig, at typen mildt sagt også er
problematisk.
Var familien presset i månederne op til indflytningen, var det desværre intet i forhold til det der
skulle komme sidenhen.
Med et blev drømmen til et mareridt af værste skuffe. Muligheden for at færdiggøre huset var sat på
hold og Karolines planer efter barsel er ligeledes også udskudt på ubestemt tid.
Fra familien skal imidlertid lyde en stor og uvurderlig tak til Caspers arbejdsgiver, som på trods af
relativ kort ansættelse og efterfølgende langvarig sygemelding ikke har opsagt ansættelsesforholdet.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes